Stor satsning på svømme- og vandaktiviteter i DGI Østjylland
Flere aktiviteter. Mere samarbejde og dialog med klubberne. Omorganisering af svømmeaktivitetsudvalget i DGI Østjylland og flere netværk på tværs af klubberne. Det er kort sagt humlen i DGI Østjyllands nye store satsning.
Læs mere i folder til svømmeklubberne
DGI Østjylland vil frem mod 2015 arbejde for at blive svømmeklubbernes foretrukne samarbejdspartner, når det gælder motion og idræt. Allerede i 2012 vil DGI Østjylland svømning tilbyde alle svømmeklubberne i Østjylland langt flere muligheder for at udvikle foreningen.
Hvad gør vi
• Vi tilbyder flere arrangementer
• Vi vil gerne snakke med jeres bestyrelse, evt. på et besøg ved et bestyrelsesmøde
• Vi omorganiserer svømmeaktivitetsudvalget i DGI Østjylland
• Vi etablerer en række netværk med videndeling mellem svømmeklubberne.
Kontakt DGI Østjylland Svømning
Kontakt svømmekoordinator Ditte Guldbrandt, hvis du har spørgsmål om satsningen:
Email:
ditte.guldbrandt@dgi.dk eller tlf. 2134 1907!
Omorganisering og politisk ledelse
DGI Østjylland er i gang med at omorganisere svømmeaktivitetsudvalget i Østjylland. I fremtiden satser DGI Østjylland Svømning på en trilogiledelse samt en række tilhørende kompetencegrupper med interesse og indsigt i hver deres specifikke område.
Trilogiledelsen, der skal vælges af alle medlemsklubberne i svømning i foråret 2012, har den politiske ledelse af alle tiltag, herunder:
- have overblikket over hvad der sker i svømmeverdenen.
- specielt sørge for rekruttering af medlemmer til de mange kompetencegrupper.
- have ansvaret for strategien og økonomien i svømning.
- repræsentere svømmeaktiviteten internt i DGI.
Stærkt medarbejderteam i DGI Østjylland
Trilogiledelsen og kompetencegrupperne vil få hjælp til planlægningen, til udarbejdelse af PR samt til hele administrationen af arrangementer og tiltag af vores svømmekoordinator Ditte Guldbrandt.
Samtidig vil vi fra februar 2012 ansætte en idrætskonsulent i svømning på fuld tid i DGI Østjylland; en svømmefaglig konsulent med stort kendskab til kulturen i en svømmeklub, som kan hjælpe alle klubber med udvikling af aktiviteter og organisation.
Opdateret 29. november 2011 Af Karsten PedersenEjer: DGI Østjylland Svømning